Skive Kunstforening

Skive Kunstforening

Husk ANIMATIONSWORKSHOP i vinterferien

NyhederPosted by Kurt Poulsen Tue, February 06, 2018 11:37:47

- for børn og forældre/bedsteforældre
Onsdag 14. februar kl. 10-15.00 på Skive Bibliotek

Kom og oplev animationens finurlige verden, hvor I bestemmer, hvad der skal ske.
Børn fra 8 til 14 år kan sammen med deres forældre/bedsteforældre lære at lave små stop-motion film med deres mobiltelefoner eller tablets.
Med vejledning af lærer, Flemming Bæk, fra Animationsskolen i Viborg.

Læs mere på linket herunder, hvor man også tilmelder sig.

- tilmelding nødvendig på https://www.skivebibliotek.dk/arrangementer/boern/animationsvaerksted-boern-og-foraeldre/bedsteforaeldre senest 7. februar!

Arrangeres i samarbejde med Skive Bibliotek










Generalforsamling 7. februar kl. 19

NyhederPosted by Kurt Poulsen Sun, February 04, 2018 20:02:27

Afholdes i SparNords mødelokale
Indgang fra p-pladsen i Asylgade bag banken

Dørene åbnes kl. 18

Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent og stemmetællere
3. Bestyrelsens beretning
4. Præsentation af ny museumschef, Inge Kjær Kristensen
5. Aflæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab
6. Orientering om budget for det indeværende kalenderår
7. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år (2019)
8. Behandling af indkomne forslag
9. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter
10. Valg af revisor samt revisorsuppleant
11. Eventuelt
12. Udlodning af kunstgaver



Blad nr. 8 December 2018

NyhederPosted by Kurt Poulsen Sun, February 04, 2018 19:16:55

læs det i pdf format ved at klikke her:




Kør selv tur til fernisering i Selde

NyhederPosted by Kurt Poulsen Wed, September 27, 2017 18:40:55

Lørdag 30. september arrangerer vi en tur til åbningen af dette års udstilling i Skulpturlandsby Selde.
Byen har denne sommer været besøgt af videokunstnere fra ind- og udland. De bruger byen og dens borgere i deres videoproduktioner. Værkerne vises forskellige steder - fx projiceret på husvægge, i huller i jorden, i private vinduer, i Dagli’brugsen osv. og de vil i form og indhold være vidt forskellige.

Udstillingen åbnes kl. 15.00 af Juliana Engberg, programdirektør ved Aarhus 2017, som årets udstilling er en del af. Efterfølgende vil man vandre rundt til de forskellige værker.

Vi mødes kl. 14.20 på p-pladsen i Ågade ved Børnenes Paradis og fordeler os i private biler. Benzinen deles vi om.

Læs mere i vedhæftede invitation her




Medlemsblad nr. 7

NyhederPosted by Kurt Poulsen Sat, August 12, 2017 21:05:58
læs det i pdf format ved klik på ikonet heriúnder

Kunst og bål i Glyngøre

NyhederPosted by Kurt Poulsen Wed, June 21, 2017 18:31:18

Kulturstation Glyngøre inviterer til udstillingsåbning fredag 23. juni kl. 19-20,
hvorefter man kan deltage i Skt. Hansbålet på stranden.
Det foregår på museumstorvet 7, 7870 Glyngøre

læs mere ved at klikke her



Få rabat på Dødssynderne!

NyhederPosted by Kurt Poulsen Wed, June 21, 2017 18:26:12

Særtilbud på udstillingskataloger.
Alle syv museer bag udstillingsprojektet DE SYV DØDSSYNDER har samlet deres udstillingskataloger
i en flot kassette, som viser de meget forskellige fortolkninger af dødssynderne.
Kassetten kan erhverves til en samlet pris a 225 kr. på museerne, men Kunstforeningens medlemmer har mulighed for at købe kassetten til en særlig pris på 150 kr. Skriv en mail til timk@museumsalling.dk,
hvis du ønsker at købe kassetten.

Udstillingskataloget om misundelse indeholder en tekst med kunstneren Katja Bjørns egne refleksioner om værkerne Envy My Beloved og The Pleasure of Envy samt flotte billeder og videostills fra de to unikke installationer skabt specielt til Skive.







SYNDEFULD SØNDAG!

NyhederPosted by Kurt Poulsen Wed, May 10, 2017 17:31:56

Søndag den 14. maj kl. 19.00
inviterer MUSE®UM til en Syndefuld Søndag i misundelsens tegn!
Vor Frue Kirke vil danne de smukke og stemningssættende rammer
for en aften, hvor synden er i fokus fremfor frelsen.

Kunstneren bag Skives dødssynd, misundelse, Katja Bjørn og præst Mads H. Callesen vil indtage prædikestolen, hvor de giver hvert deres bud på en misundelsesprædiken. Derudover vil aftenen byde på musikalske fortolkninger af dødssynden udført af kirkens organist Morten Ladehoff samt en trio bestående af Alfred Nielsen, Nikolaj Dyhr og Asger Klinkby.

Aftenen fortsætter i Sognegården, hvor museet er vært for fristende og søde syndigheder til aftenkaffen samt debat om misundelsens væsen styret af Katja Bjørn og Mads H. Callesen.

I anledning af udstillingssamarbejdet DE SYV DØDSSYNDER har de deltagende syv kunstmuseer afholdt Syv Syndefulde Søndage, og den sidste i rækken bliver i Skive den 14. maj.

Deltagelse til Den Syndefulde Søndag er gratis, men tilmelding nødvendig.
Send din tilmelding til
timk@skivekommune.dk
eller ring til Tilde Mønsted Kristensen på 9915 6916

Tid og sted: 14. maj 2017 kl. 19.00 i Vor Frue Kirke, Frederiksdal Allé 1B, 7800 Skive

Vil du høre og se Katja Bjørn fortælle om udstillingen MISUNDELSE på Youtube, så klik her: www.youtube.com/watch?v=PpZ-sPw3-5Ail



« PreviousNext »