Skive Kunstforening

Stor aktivitet ved animationsworkshoppenNyheder

Posted by Kurt Poulsen Thu, February 15, 2018 18:24:23

Der blev tegnet, klippet og "filmet" til den helt store guldmedalje, da børn og forældre/bedsteforældre deltog i Animationsworkshoppen på Skive Bibliotek, som var Kunstforeningens vinterferiearrangement onsdag 14. februar.Blog imageHar du en tablet-pc eller smartphone og lidt fingersnilde kan du nemt lave tegnefilm! Det oplevede 13 børn, der sammen med forældre eller bedsteforældre var mødt frem på biblioteket. Under vejledning af Flemming Bæk fra Animationsskolen i Viborg blev der i løbet af få timer lavet 5 stop-motion film. Børn og voksne var sammensat i 5 grupper, som hver producerede en film.

Der vil snarest blive linket til filmene her!



Vestjydske Kunstneres Forårsudstilling 2018Nyheder

Posted by Kurt Poulsen Mon, February 12, 2018 21:46:02

Invitation til udstilling i Huset for Kunst og Design 15. Feb. - 11. Marts

Blog image
Udstillingen er åben for alle fredage 12-16 samt lørdage og søndage 11-17.
Der er gratis adgang
læs mere ved at klikke her:

Program for bustur til AarhusRejsegruppen

Posted by Kurt Poulsen Mon, February 12, 2018 21:13:56

Søndag 15. april
8.00 - ca. 18.00

Vi skal besøge ARoS, se på kunst og arkitektur i midtbyen. Frokosten indtages på den hæderkronede Teaterbodega. Vi skal også besøge kunstnerværkstedet Den Blå Hest, og Aarhus valgmenighedskirke.

Blog image
Se program, pris og tilmeldingsoplysninger i pdf'en ved at klikke på ikonen herunder.

Generalforsamlingen 2018Nyheder

Posted by Kurt Poulsen Mon, February 12, 2018 20:43:52

Onsdag 7. februar løb foreningens generalforsamling af staben.
Mere end 120 medlemmer mødte frem og var med til at gøre det til en festlig aften.

Blog imageBestyrelsens beretning, regnskab, budget og kontingentsatser blev enstemmigt godkendt. Bestyrelsen stillede 2 ændringsforslag til vedtægterne, som dels var en konsekvens af museets nye navn og en definering af husstandsmedlemsskaber. Begge forslag blev vedtaget.
3 bestyrelsesmedlemmer, Betty Lund Jensen Hanne Sønder og Kurt Poulsen var på valg.
Alle var villige til genvalg og de blev valgt uden modkandidater.
Som suppleanter valgtes Helle Norup, Lisbeth Luchow og Kaj Fjendbo.
Undervejs blev Museum Sallings nyudnævnte museumschef, Inge Kjær Kristensen, præsenteret og hun fortalte om museets planer.Blog imageAftenen sluttede traditionen tro med udtrækning af kunstgaver blandt de fremmødte. Der blev desuden udtrukket to præmier blandt alle foreningens medlemmer.
Vinderne af de to kunstgaver blev:
104P, Ib Thorsø Søe
226F, Helle Bechmann

Bestyrelsen konstituerer sig iht. vedtægterne inden 14 dage efter generalforsamlingen. Den nye konstituering vil efter den 21. februar kunne ses her på siden under fanebladet "Bestyrelsen". Referat fra generalforsamlingen vil blive lagt samme sted.

Det var en stor glæde for foreningens bestyrelse at opleve det store fremmøde og forsamlingens opbakning. Der er basis for en fortsat optimisme på kunstens område i Skive og omegn!





Husk ANIMATIONSWORKSHOP i vinterferienNyheder

Posted by Kurt Poulsen Tue, February 06, 2018 11:37:47

- for børn og forældre/bedsteforældre
Onsdag 14. februar kl. 10-15.00 på Skive Bibliotek

Kom og oplev animationens finurlige verden, hvor I bestemmer, hvad der skal ske.
Børn fra 8 til 14 år kan sammen med deres forældre/bedsteforældre lære at lave små stop-motion film med deres mobiltelefoner eller tablets.
Med vejledning af lærer, Flemming Bæk, fra Animationsskolen i Viborg.

Læs mere på linket herunder, hvor man også tilmelder sig.

- tilmelding nødvendig på https://www.skivebibliotek.dk/arrangementer/boern/animationsvaerksted-boern-og-foraeldre/bedsteforaeldre senest 7. februar!

Arrangeres i samarbejde med Skive Bibliotek

Blog image









Generalforsamling 7. februar kl. 19Nyheder

Posted by Kurt Poulsen Sun, February 04, 2018 20:02:27

Afholdes i SparNords mødelokale
Indgang fra p-pladsen i Asylgade bag banken

Dørene åbnes kl. 18

Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent og stemmetællere
3. Bestyrelsens beretning
4. Præsentation af ny museumschef, Inge Kjær Kristensen
5. Aflæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab
6. Orientering om budget for det indeværende kalenderår
7. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år (2019)
8. Behandling af indkomne forslag
9. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter
10. Valg af revisor samt revisorsuppleant
11. Eventuelt
12. Udlodning af kunstgaver Blog image



Blad nr. 8 December 2018Nyheder

Posted by Kurt Poulsen Sun, February 04, 2018 19:16:55

Blog image

læs det i pdf format ved at klikke her:




Kør selv tur til fernisering i SeldeNyheder

Posted by Kurt Poulsen Wed, September 27, 2017 18:40:55

Lørdag 30. september arrangerer vi en tur til åbningen af dette års udstilling i Skulpturlandsby Selde.
Byen har denne sommer været besøgt af videokunstnere fra ind- og udland. De bruger byen og dens borgere i deres videoproduktioner. Værkerne vises forskellige steder - fx projiceret på husvægge, i huller i jorden, i private vinduer, i Dagli’brugsen osv. og de vil i form og indhold være vidt forskellige.Blog image

Udstillingen åbnes kl. 15.00 af Juliana Engberg, programdirektør ved Aarhus 2017, som årets udstilling er en del af. Efterfølgende vil man vandre rundt til de forskellige værker.

Vi mødes kl. 14.20 på p-pladsen i Ågade ved Børnenes Paradis og fordeler os i private biler. Benzinen deles vi om.

Læs mere i vedhæftede invitation her