Skive Kunstforening

Skive Kunstforening

Cafeaften: ”Arkitekturindtryk fra Berlin”

NyhederPosted by Margit Gade Tue, April 14, 2015 11:18:29
16. april kl. 19.00 Cafeaften: ”Arkitekturindtryk fra Berlin”

Cafeaften v. Kurt Poulsen.
Sted: Krydsfelt Skive, Havnevej 14.

Berlin - Europas hovedstad? Sådan er der nogen der ser den. Under alle omstændigheder har byen været smeltedigel for store forandringer med betydning for hele Europa. Berlin har som så mange andre metropoler altid været et udstillingsvindue for de til en hver tid gældende strømninger såvel politiske som kulturelle, og det afspejles også i arkitekturen. Byens deling og genforening har ovenpå krigens ødelæggelser givet forudsætninger for mange store projekter. Der er i flere omgange gennemført store byggeudstillinger, hvor verdenspå det pågældende tidspunkt har fået lov bygge i Berlin.

Som appetitvækker før rejsegruppens tur til Berlin i maj, vil jeg ved et uformelt arrangement med udgangspunkt i egne fotos fra studieture og rejser berette om min personlige oplevelse af byen og dens arkitektur.

Alle er velkommen
Medlemmer gratis
Andre 50 kr.