Skive Kunstforening

Skive Kunstforening

SYNDEFULD SØNDAG!

NyhederPosted by Kurt Poulsen Wed, May 10, 2017 17:31:56

Søndag den 14. maj kl. 19.00
inviterer MUSE®UM til en Syndefuld Søndag i misundelsens tegn!
Vor Frue Kirke vil danne de smukke og stemningssættende rammer
for en aften, hvor synden er i fokus fremfor frelsen.

Kunstneren bag Skives dødssynd, misundelse, Katja Bjørn og præst Mads H. Callesen vil indtage prædikestolen, hvor de giver hvert deres bud på en misundelsesprædiken. Derudover vil aftenen byde på musikalske fortolkninger af dødssynden udført af kirkens organist Morten Ladehoff samt en trio bestående af Alfred Nielsen, Nikolaj Dyhr og Asger Klinkby.

Aftenen fortsætter i Sognegården, hvor museet er vært for fristende og søde syndigheder til aftenkaffen samt debat om misundelsens væsen styret af Katja Bjørn og Mads H. Callesen.

I anledning af udstillingssamarbejdet DE SYV DØDSSYNDER har de deltagende syv kunstmuseer afholdt Syv Syndefulde Søndage, og den sidste i rækken bliver i Skive den 14. maj.

Deltagelse til Den Syndefulde Søndag er gratis, men tilmelding nødvendig.
Send din tilmelding til
timk@skivekommune.dk
eller ring til Tilde Mønsted Kristensen på 9915 6916

Tid og sted: 14. maj 2017 kl. 19.00 i Vor Frue Kirke, Frederiksdal Allé 1B, 7800 Skive

Vil du høre og se Katja Bjørn fortælle om udstillingen MISUNDELSE på Youtube, så klik her: www.youtube.com/watch?v=PpZ-sPw3-5Ail